Regler


Kort om AktieTips

AktieTips afvikles over i alt tre runder med hver sin kupon på cirka 2 ugers varighed. På hver kupon gælder det om at tippe kursudviklingen for 13 aktier.

Det er muligt at tippe på ét ud af tre udfald: At aktien stiger, falder eller forbliver på et uændret niveau. For hvert rigtigt gæt optjener du et point. De tip, du føler dig mest sikker på, kan du vægte med 5 eller 10 point og på den måde optjene flere point hurtigere.

I AktieTips har du på den måde mulighed for at vinde en række kontante præmier afhængig af, hvor dygtig eller heldig du er. Den samlede præmiepulje er på i alt 31.000 kroner.

Hvordan deltager jeg?

Det er gratis at deltage i AktieTips.

Du tilmelder dig som bruger ved at oprette en profil med blandt andet navn og kontonummer. Det er vigtigt, at oplysningerne i profilen er korrekte, da vi skal bruge dem til at udlevere præmier til spillets vindere.

Din profil er personlig, og hver spiller må kun deltage med én profil. Deltager den samme person med mere end én profil, vil vedkommende blive udelukket fra spillet. Spiller du på et hold sammen med for eksempel din skoleklasse, må du dog gerne samtidig deltage som privatperson.

Der er ikke nogen tilmeldingsfrist på AktieTips. Du kan tilmelde dig og vinde præmier, så længe der er kuponer tilbage i spillet. Går du efter førstepræmien, er dine vinderchancer dog størst, hvis du deltager i hele spillet.

Medarbejdere i GrønlandsBANKEN og Sermitsiaq.AG og medlemmer af deres husstand må ikke deltage i konkurrencen.

Hvordan spiller jeg?

Runder og kuponer

I AktieTips gælder det om at tippe kursudviklingen for 13 forskellige aktier. Spillet kører i tre runder baseret på hver sin tipskupon.

En runde varer cirka to uger, men kan blive kortere på grund af for eksempel helligdage og dage, hvor børsen er lukket. Det er til enhver tid perioden specificeret på den enkelte rundes kupon, der er gældende.

Hver runde i AktieTips starter en mandag og slutter en fredag, og det er derfor altid kurserne for ”seneste handel” på fredage, der bliver afgørende for rundens resultater.

Runderne i AktieTips falder på følgende datoer:

Kupon 1: 17. marts – 28. Marts 2014
Kupon 2: 31. marts – 11. April 2014
Kupon 3: 14. april – 25. april 2014

Op til spillets start har du mulighed for at sætte din kupon allerede fra fredag den 28. februar.

I overgangene mellem to kuponer vil der være et overlap på tre dage, hvor du spiller færdig på den ene kupon og samtidig har mulighed for at opsætte en ny.

Tips og timing

For hver aktie skal du tippe, om aktien stiger, falder eller forbliver uændret:

- ”Stiger” betegner en kursstigning på mere end 0,50 procent
- ”Falder” betegner et kursfald på mere end 0,50 procent
- ”Uændret” betegner en kursudvikling, der ligger mellem -0,50 procent til +0,50 procent (begge udsving inkluderet)

Du kan tippe på de alle dage, børsen er åben – dvs. du kan op til 10 gange i én runde/på én kupon.
Vær dog opmærksom på, at kuponen er lukket for tip mellem kl. 05.00-14.15, hvilket cirka svarer til Københavns Fondsbørs’ (NASDAQ OMX Københavns) åbningstid.

Hvis du tipper i starten af en runde og ikke går ind og tipper de efterfølgende dage, vil dine tip blive ført videre inden for runden. Ved overgangen til en ny runde/en ny kupon bliver dine tip imidlertid nulstillede. Ønsker du at være med i konkurrencen om alle spillets præmier, er det derfor en god ide som minimum at gå ind og tippe de tre gange, en ny runde starter – dvs. i dagene op til den 17. marts, 31. marts og 14. april.

Det er muligt at ændre tip på en allerede udfyldt kupon helt frem til deadline på den pågældende kupon.

OBS! Vær opmærksom på, at der bliver beregnet kursudvikling ud fra dagens ændringsprocent, sådan som Euroinvestor.dk angiver den.

Point og vægte

I AktieTips får du point alt efter, om du gætter rigtigt, og hvordan du har vægtet dine gæt.

- Et forkert tip giver 0 point.
- Et rigtigt tip giver 1 point.
- Et rigtigt tip med en 5’er-vægt giver 5 point.
- Et rigtigt tip med en 10’er-vægt giver tilsvarende 10 point.

Som du kan se, giver vægtene dig mulighed for at optjene ekstra mange point på de tip, du er mest sikker på. Du har i alt 8 vægte, du kan placere, hver gang du tipper:

- 5 vægte på 5 point
- 3 vægte på 10 point.

Det største antal point, du kan optjene på én dag, er derfor 60 point.